Talentets forberedelse til samtalen

Du er blevet spottet af din nærmeste leder som et ledertalent – eller har selv meldt dig som et ledertalent.

Uanset hvordan du er nået hertil, så sætter Hjørring Kommune stor pris på, at medarbejdere som dig har lyst til og mod på at udfordre din egen arbejdssituation. Vi er kontinuerligt på jagt efter dygtige ledere i hele kommunen, derfor betyder det meget, at vi har mulighed for at uddanne ledere internt i organisationen.

Denne side er din forberedelse til den første afklarende samtale med din nærmeste leder. På talentudvikling.hjoerring.dk kan du læse nærmere om udvælgelsesprocessen til ledertalentforløbet.

Du og nærmere leder skal drøfte de opstillede talentkriterier, og hvor du ser dig selv i forhold til de krav, der stilles til et ledertalent i Hjørring Kommune. Du kan derfor med fordel forberede dig til samtalen ved at gennemgå nedenstående skema og se på de opstillede talentkriterier samt Hjørring Kommunes ledelsesgrundlag ”ledelse af kerneopgaven”.

Du og din nærmeste leder udfylder i fællesskab skemaet ”referat fra samtale mellem leder og medarbejder”.

Efter samtalen

Din nærmeste leder er nu ansvarlig for at videregive ”referat fra samtale mellem leder og medarbejder” til chef-gruppen, der herefter behandler ansøgningerne til ledertalentforløbet.
Efter chef-gruppen har behandlet ansøgningerne modtager du og din nærmeste leder besked med afgørelse på din ansøgning.

Download skema